|
|
Formålet med elevforeningen er at styrke og bevare forbindelsen mellem skolen og tidligere elever for på den måde at skabe en netværk af gamle elever, som vil støtte skolen og værne om dens værdier. Elevforeningen udgiver i samarbejde med skolen Blidstrupbladet 3 gange om året, som sendes ud til alle medlemmer af elevforeningen, skolekredsen samt tidligere lærere. Elevforeningen afholder hvert år elevstævne på Blidstrup Efterskole, hvor gamle elever mødes med deres årgang og mindes efterskolelivet. Her er der ligeledes mulighed for at opleve skolen og de ting, der er sket, siden man selv var elev. Til elevstævnet afholdes den årlige generalforsamling i elevforeningen, hvor alle er velkomme til at deltage og høre om foreningens arbejde og liv. Elevforeningen står også for at arrangere events og aktiviteter på skolen for nuværende og gamle elever – dertil bruges dele af overskuddet. I elevforeningen får man ligeledes stor indsigt i det daglige arbejde på skolen, planer for fremtiden og de udfordringer der hele tiden kommer, samt man har mulighed for at få indflydelse på skolens fremtid.
|
|
|