EFs vedtægter


Vedtægter for Blidstrup Efterskoles elevforening.  
 
1. Foreningens navn er: BLIDSTRUP EFTERSKOLES ELEVFORENING    
 
2. Foreningens formål er at styrke og bevare forbindelsen mellem skolen og dens tidligere elever for på denne måde at skabe en kreds af tidligere elever, som vil støtte skolen og værne om den.  
 
3. Som medlemmer af foreningen kan optages alle tidligere elever samt lærere ved skolen. Stemmeberettiget og valgbare er medlemmer, der rettidigt har betalt sit kontingent.  
 
4. Bestyrelsen består af 10 tidligere elever valgt for en toårig periode på foreningens generalforsamling og desuden forstanderen/viceforstander og én af skolens ansatte.  
 
5. Bestyrelsen er på valg efter tur, - hvert år 5 medlemmer. På lige år udpeger lærerrådet en repræsentant til elevforenings bestyrelse. Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer.  
 
6. Bestyrelsen vælger selv formand, sekretær og kasserer. Kassereren behøver ikke være medlem af bestyrelsen.  
 
7. Foreningens kontingent fastsættes på generalforsamlingen.  
 
8. Forening udgiver i samarbejde med skolen et medlemsblad til alle medlemmer; BE-Bladet.  
 
9. På generalforsamlingen vælges én revisor. Revisoren behøver ikke at være medlem af foreningen.    
 
10. Der skal indkaldes til generalforsamling med mindst 14 dages varsel.  
 
11. Foreningen vælger på den ordinære generalforsamling 2 medlemmer til skolens bestyrelse, sådan at det første medlem vælges i lige år og det andet i ulige år. De to medlemmer sidder to år ad gangen og er på valg efter tur, hvert år ét medlem.    
 
12. Lovændringer kan kun finde sted på generalforsamlingen.  
Billedserier
09-05-2012
Synopse Dansk
blidstrup.dk  |  Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels  |     |  97 76 41 28  |  info@blidstrup.dk