Kostpolitik


Maden - et kapitel for sig

Vi spiser godt, sundt og varieret på Blidstrup Efterskole. Maden laves af gode råvarer – helst årstidens udbud. Nogle af vore grøntsager dyrkes i det store drivhus, som passes af eleverne. Mælken vi serverer, er økologisk og vi har valgt at lave mest muligt selv – frem for at købe forarbejdede varer. 

Maden lever op til de til enhver tid gældende hygiejniske krav der er på området og egenkontrol program er udarbejdet .Vi gør opmærksom på at der er dispenseret for krav om ophængning af kontrolrapport, så rapporten vil være at finde på skolens informationstavle til højre for indgangsdøren, i stedet for ved indgang til spisesal.

Vigtigt med både traditionelt og med nyt

Vi laver spændende mad, både traditionelt og nyt, hvor vi til tider følger strømmen og til andre tider går imod. Det giver os en spændende hverdag, som vi gerne deler med eleverne og involverer dem i, i form af forskellige temaer, traditionelle retter på en lidt anderledes måde og samtidig giver mulighed for indflydelse på, hvad der serveres på skolen. 

Ernæringsmæssigt opfyldes kravene til kost for unge, aktive mennesker med fart på hverdagen og også i den forbindelse, har eleverne en vis indflydelse på, hvad der bliver serveret for ”maden er jo ikke sund, før den ER spist”. 

Vi vil gerne præge eleverne til nogle gode, alsidige kostvaner, som lever op til de generelle kostråd. 

Til hovedmåltiderne samles alle i vores hyggelige spisesal for at spise, udveksle oplevelse og give hinanden vigtige beskeder.

Smiley-ordningen

Billedserier
09-05-2012
Synopse Dansk
blidstrup.dk  |  Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels  |     |  97 76 41 28  |  info@blidstrup.dk